Den listige tandfe

For et par dage siden kom Emma løbende næsten i panik. “Moooooar, min tand bløder.” Jeg fortæller hende at hun nu er den heldige ejer af en rokketand, og hun var ikke til at skyde igennem. Ja altså lige indtil vi skulle spise, så var hun faktisk døden nær og var overbevist om at hun nok døde af sult fordi hun ikke kunne spise når hun havde en rokketand.
De seneste par dage har hun så fortalt ALLE vi mødte, at hun havde fået en rokketand. Det er altså lidt akavet når man handler i Netto.. Just saying.! I dag da jeg hentede hende i skolen kom hun løbende.. Tanden var faldet ud, og heldigvis var den fundet og blevet pakket fint ind og puttet i madkassen så den ikke blev væk. Inden aftensmaden blev der så skrevet et brev til tandfeen og både brev og tand blev lagt under puden.
Nu glæder jeg mig til i morgen når hun åbner brevet fra tandfeen og ser er der er blevet lagt en mønt i stedet. 😀

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *